Tendinitis Achilles

Har du ondt i achillessenen når du løber, hopper eller går på trapper? Så lider du måske af achillessenebetændelse. Fortvivl ikke. Med verdens første intelligente genoptræningsapp kan du begynde at reducere dine smerter i dag.

Tag testen for at begynde at fjernesmerterne uden piller.

Finn Johannsen Speciallæge i reumatologi

Hvad er achillessenebetændelse?

Betændelse i achillessenen er en irritationstilstand i og omkring hælsenen og dens fæste på bagsiden af hælbenet. Der er tale om en steril betændelse uden bakterier. Denne tilstand kaldes en inflammation.

De 3 store lægmuskler på læggen danner tilsammen achillessenen, som hæfter på hælknoglen. Disse muskler bøjer knæet og strækker foden. Derfor bruges de meget i bevægelser, der involverer afsæt og landinger som f.eks. i hop og løb, men bruges også i dagligdagsaktiviteter som f.eks. en helt almindelig gåtur. Achillessenen er den stærkeste sene i kroppen. Som alle andre sener i kroppen bliver achillessenen stivere med alderen, hvilket gradvist øger risikoen for skader.

Ingen piller. Bare træning.

Årsager

Selvom achillessenen er stærk, oplever mange skader i den. Dette skyldes oftest en øgning af belastningen, hvor man pludseligt øger gangdistancen, løbedistancen eller antallet af hop. Udfører man mange af denne slags aktiviteter på et uvant hårdt underlag, går med hårde sko eller har tendens til unormal fodstilling (hulfod eller platfod), øger man også risikoen for at få en achillessenebetændelse.

Symptomer

Når achillessenen bliver overbelastet bliver den øm og ofte hævet på grund af inflammationen. Det er vigtigt, at man respekterer symptomerne fra achillessenen. Hvis man ignorerer smerterne og fortsætter belastningen, bliver senen yderligere svækket. Dette kan i værste fald resultere i, at senen sprænger. I dette tilfælde, vil det ofte være nødvendigt med en operation.

Diagnose og behandling

Når du har achillessenebetændelse, skal du fortsat bevæge anklen og optræne dens stabilitet. Det er almindeligt at føle ømhed eller smerter i achillessenen under og efter øvelserne, men smerterne må ikke være for udtalte, og de skal hurtigt vende tilbage til udgangspunktet efter træningen. Smerterne må ikke tiltage fra dag til dag.

Udstræk

Udstrækning af lægmuskulaturen og achillessenen hører med til behandlingen af achillessenebetændelse. Udstrækningerne kan f.eks. udføres stående på et trappetrin med hælene udenfor trinnet. Alternativt kan du bruge en væg til at udføre øvelsen (som vist i eksemplet længere nede på siden). Et stræk skal udføres langsomt og holdes i ca. 30 sekunder.

Styrkeøvelser

Styrketræning er en vigtig del af genoptræningen. Styrketræningen oparbejder achillesenens evne til at modstå de belastninger, som den udsættes for i forbindelse med daglige aktiviteter, arbejde eller sport uden at den bliver skadet igen. Det tager ofte 3-6 måneder at styrke senen til et tilstrækkeligt niveau.

Aflastning

Du bør undgå hop, spring, afsæt, løb eller lignende aktiviteter, som belaster din achillessene. Det er dog vigtigt stadig at være fysisk aktiv, hvilket udover at fremme behandling af achillessenen, også hjælper med at forebygge andre muskel- og ledsmerter. De fleste med smerter i achillessenen vil som regel kunne cykle, svømme og gå kortere ture. Du bør gå i bløde stødabsorberende sko (gerne med et lille hælløft) for at aflaste achillessenen under hverdagens aktiviteter.

Øvelser til Tendinitis Achilles

  1. Hæl løft med bøjet knæ I
    5 gentagelser

    This browser does not support the video element.

    • Stå op med lidt afstand mellem fødderne.
    • Dine tæer skal pege lige frem.
    • Før langsomt knæene udover tæerne så ankel og knæ bøjes.
    • Før knæene så langt frem foran tæerne som muligt, så anklen bøjes maksimalt.
    • Du skal kunne mærke, at det strammer bagtil i anklen og det klemmer fortil i anklen, men det må ikke gøre ondt.
    • Hold knæene bøjet medens du langsomt løfter hælene op, så du står på tæer med bøjede knæ.
    • Hold balancen nogle sekunder med knæene bøjet mens du langsomt sænker hælene igen.
    • Gentag øvelsen 5 gange.
  2. Liggende ankelbøjninger
    15 gentagelser x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Sæt dig på gulvet med benene strakt.
    • Placer en elastik i en fast genstand.
    • Placer elastikken henover tæerne så elastikken strammes og lav bagoverbøjninger af anklen med elastikken som modstand.
    • Gå langsomt frem og tilbage.
    • Lav 3 sæt af 15 gentagelser på hvert ben.
  3. Achillessene-stræk
    30 sek. x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Stå med bare tæer.
    • Placer tæerne opad en væg.
    • Bøj knæet lidt og før knæet ind mod væggen.
    • Du skal kunne mærke et stræk nederst bag på hælen og i fodsvangen.
    • Hold strækket i 30 sek.
    • og udfør 3 gentagelser med hvert ben.

Reducer dine smerter med Injurymap

Download appen for at få et tilpasset træningsprogram, der adresserer dine specifikke smerter.

Om forfatteren

Finn Johannsen er speciallæge i reumatologi med diplom i Muskuloskeletal Medicin og Idrætsmedicin. Finn er legatvindende specialist i behandling af iddrætsskader og arbejdsbetingede lidelser med genoptræning.