Fasciitis plantaris

Har du ondt i hælen eller under foden? Så lider du måske af svangsenebetændelse (også kaldt hælspore). På denne side finder du information om årsagerne til betændelsen, symptomerne på svangsenebetændelse, og hvad du kan gøre for at behandle smerterne.

Finn Johannsen Speciallæge i reumatologi

Hvad er svangsenebetændelse / hælspore?

Meget ofte bruges hælspore som et andet navn for svangsenebetændelse. Denne ’spore’ henviser til en lille knogleudstrækning fra hælen, som kan ses hos visse patienter på røntgenfotografier.

Der er dog ingen sammenhæng mellem denne knogleudstrækning og patienters smerter. Knogleudstrækningen findes nemlig hos mange mennesker, uden at det resulterer i fod- eller hælsmerter. Smerterne stammer derimod fra en inflammation i svangsenen, og derfor er svangsenebetændelse et mere dækkende navn for lidelsen.

Svangsenebetændelse er den hyppigste årsag til smerter under hælen. Svangsenen er et stort senespejl under foden, som udspringer i hælen og løber hele vejen ud til alle tæerne. Den fungerer som en fjeder, når man lander på foden, og er derfor en vigtig del af kroppens evne til at absorbere stød.

Da svangsenen fæstner ude på tæerne, bruges den også meget i afsættet. Bagoverbøjning af tæerne medfører at svangsenen strammer op og løfter hele fodbuen op på plads. Herved bliver foden stiv, så afsættet foregår med en stabil fod.

Ingen piller. Bare træning.

Fakta om svangsenebetændelse

  • Ca. 10% af den danske befolkning rammes af svangsenebetændelse på et tidspunkt i livet.
  • Svangsenebetændelse forekommer hyppigst i aldersgruppen 40-60 år.
  • Det latinske navn for svangsenebetændelse er fasciitis plantaris, som betyder ”inflammation af svangsenen”.

Årsager til svangsenebetændelse

Svangsenebetændelse opstår ofte ved uvant mange afsæt og/eller landinger (ved løb og hop). Lange gåture eller mange timers stående arbejde øger risikoen for at få svangsenebetændelse. Tung kropsvægt og hårdt underlag vil også øge risikoen for at få svangsenebetændelse. Har man platfod eller hulfod øger dette også risikoen.

Symptomer

Det mest karakteristiske symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten vil ofte kunne mærkes, når du træder ned på foden. Typisk er smerterne værst, når du står op om morgenen. Når foden efterhånden bliver opvarmet, vil smerten aftage lidt. Hvis smerterne også er til stede i hvile, gælder det typisk, at generne er værst om aftenen efter en hel dags belastning.

Symptomer på svangsenebetændelse

  • Det hyppigste symptom på svangsenebetændelse er smerter under foden ved belastning. Smerterne er oftest lokaliseret i hælen under foden. Undertiden stråler smerterne fra hælområdet frem mod tæerne.
  • Oftest vil smerterne være kraftigst om morgenen, når man står op og tager de første skridt. På samme måde kan smerterne også være til stede efter længere perioder med inaktivitet.
  • Svangsenebetændelse kan også medføre smerter under foden ved belastning af svangsenen, f.eks. når man går, løber eller hopper.

Diagnose og behandling

Aflastning

For at aflaste foden bør du undgå hop, spring, afsæt, løb og lignende aktiviteter, som provokerer din svangsene. Du kan også prøve at ændre fodtøj for at se, om det mindsker belastningen og smerterne.

Træning

Stimulerende træning af det skadede væv er en effektiv måde at behandle svangsenebetændelse på. Man fokuserer særligt på styrketræning, som har vist sig at have god effekt. De fleste vil også få glæde af at lave udstræk af achillessenen og lægmusklen, samt stabiletets- og bevægeøvelser, for at sikre stabiliteten og bevægeligheden omkring foden.

Øvelser til svangsenebetændelse

  1. Baldemuskeltræning for bækkenbalance
    10 gentagelser x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Stå op med en elastik omkring begge ben ved anklen.
    • Læg al vægt på det ene ben og sørg for at holde hofte, knæ og tæer i samme retning.
    • Løft det andet ben, mens du sørger for at tæerne peger fremad, og lidt indad mod dit standben, så hælen er yderst.
    • Med hælen yderst føres benet skråt bagud ud til siden.
    • Hold kroppen i ro ved at spænde op i mavemusklerne, og træk navlen ind.
    • Saml benene langsomt igen, skift standben og lav samme øvelse til den anden side.
    • Lav 3 sæt af 10 gentagelser med hvert ben.
  2. Hælløft på fladt gulv I
    10 gentagelser x 3 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Stå op.
    • Løft dig op på tæerne på begge ben.
    • Før vægten over på det ene ben, og sænk langsomt hælen igen.
    • Lav 3 sæt af 10 gentagelser.
  3. Hop på to ben
    5 gentagelser x 2 sæt

    This browser does not support the video element.

    • Stå op med lidt afstand mellem fødderne.
    • Hop lige op og land kontrolleret på begge ben ved at sørge for at knæene går lige frem over tæerne, og dermed ikke falder ind mod hinanden.
    • Gentag øvelsen 5 gange.

Reducer dine smerter med Injurymap

Download appen for at få et tilpasset træningsprogram, der adresserer dine specifikke smerter.

Om forfatteren

Finn Johannsen er speciallæge i reumatologi med diplom i Muskuloskeletal Medicin og Idrætsmedicin. Finn er legatvindende specialist i behandling af iddrætsskader og arbejdsbetingede lidelser med genoptræning.