Lumbago / Uspecifikke lænderygsmerter
Uspecifikke lænderygsmerter (også kaldet lumbago) er en folkesygdom og en af de hyppigste årsager til, at danskere søger hjælp hos lægen. Man anslår, at op til 80% af befolkningen vil få lænderygsmerter i løbet af livet. Læs mere om årsager til rygsmerter, symptomer, behandling og find effektive øvelser til at bekæmpe smerter i ryggen.
Hvad er uspecifikke lænderygsmerter?
Uspecifikke lænderygsmerter er et begreb, der dækker over flere tilstande. De hyppigste er diskusdegeneration (slid på en diskus), facetledsdysfunktion, forstuvning af bækkenleddet, myose, forstuvning af ledbånd i ryggen og/eller slidgigt. Er smerten opstået pludseligt, er der tale om akut lumbago eller hekseskud/lændehold. Har smerten varet i flere måneder, er der tale om kronisk lumbago.
Se hvordan du kan bruge dette billede gratis
Kun i 20% af tilfældene er man i stand til med sikkerhed at stille en diagnose, hvilket skyldes, at der er dårlig overensstemmelse mellem fund ved røntgen, MR-skanning, og patienters symptomer. Mange af fundene ved røntgen og MR-skanning ses nemlig også hos personer, som ikke har rygsmerter. Behandlingen af lumbago består først og fremmest af målrettede træningsøvelser.
Symptomer
Man vil typisk opleve smerter, ubehag, ømhed, muskelspændinger eller stivhed lokaliseret i ryggen. Smerterne kan opstå som en engangsepisode, være tilbagevendende med smertefri perioder, kroniske med periodevis forværring eller kroniske og gradvis forværring.
Årsager
80% af alle rygsmerter kan ikke specifikt diagnosticeres, dvs. man kender ikke årsagen til smerterne. Årsagen er ofte et komplekst samspil af mange faktorer, herunder både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Smerterne kan i nogle tilfælde opstå efter fysisk belastning, men opstår oftere uden.
Smerter i ryggen
- Omkring til 80% af den danske befolkning oplever lænderygsmerter på et tidspunkt i livet.
- Symptomerne består af ubehag, muskelspændinger og/eller stivhed i den nedre del af ryggen.
- Ca. 80% af alle rygsmerter har ikke en egentlig, specifik diagnose. Derfor kategoriseres disse smerter som ”uspecifikke”.
- Lider man af uspecifikke lænderygsmerter, er det vigtigt at holde ryggen aktiv for at undgå, at musklerne stivner.
- Genoptræning med øvelser er den bedste måde at behandle uspecifikke lænderygsmerter på.
Diagnose og behandling
Generelt er motion, øvelser og træning den bedst dokumenterede behandling mod smerter i ryggen. Hold dig i god form. Sørg især for at have stærke mave- og rygmuskler, så du mindsker sandsynligheden for tilbagefald.
Mange tror, at det ikke må gøre ondt, når de træner, men øvelserne må gerne gøre ondt, så længe smerterne ikke er meget voldsomme, og så længe de aftager hurtigt efter træningen. Det kan sammenlignes med den måde strækøvelser faktisk skal stramme der, hvor patienten har mest ondt for at virke bedst.
Hold dig aktiv
Mange får at vide, at de ikke må løfte, og at de skal sidde i bestemte stillinger, men det fastlåser dem i en nedsat funktion. Det samme gælder for at ligge stille i sengen eller på sofaen. Det er vigtigt ikke at opfatte smerter som ensbetydende med skade, og det er vigtigt ikke at overbeskytte ryggen, men i stedet veksle mellem at gå, stå, sidde og ligge.
Genoptræning
Den optimale behandling er at genoptræne ryggen til den funktion, som du skal være i, når du arbejder eller laver fritidsaktiviteter. Det gøres bedst ved stabiliserende træning, styrke- og funktionstræning og forbedring af iltoptagelsen f.eks. ved aerob træning. Har du fået et akut lændehold, eller en forværring af kroniske smerter, skal du forsøge at finde ud af årsagen hertil og reducere den belastning, der eventuelt har forårsaget smerterne i den første tid.
I takt med at du træner dig op og smerterne aftager, må man gradvis øge hverdagens belastninger, for at vende tilbage til sit vanlige aktivitetsniveau. Det tager ofte tre til seks måneder, afhængig af udgangspunkt og funktionsbehov, at opnå den ønskede træningseffekt. Det kan derfor være godt med hjælp til at holde motivation.
Øvelser til Lumbago / Uspecifikke lænderygsmerter
Om forfatteren
Pierre Schydlowsky er speciallæge og Ph.d i reumatologi med diplom i idrætsmedicin. Pierre har publiceret forskningsartikler om skulderskader og skiskader, og fungerer pt. som underviser i idrætsmedicin med fokus på sygelige tilstande i skulderen og ultralydsskanning.