Hælspore

Hvis du får en hælspore, som begynder at give dig smerter, skyldes det som regel, at den enten har ført til inflammation af den slimsæk, der sidder under hælen - eller også er hælsporen begyndt at irritere svangsenen, der udspringer i hælen og løber under foden hele vejen ud til tæerne.

Hælsporen er sjældent problemet, men derimod er det ofte betændelsen i svangsenen, der giver smerter.

Det kan være en langvarig proces at komme af med de smerter, der kommer af en hælspore. Som regel vil smerterne forsvinde af sig selv i løbet af to år. Der er dog flere ting, du selv kan gøre for at sætte skub i forbedringerne, så du allerede i løbet af et halvt år bliver helt eller delvist smertefri.

Symptomer på hælspore

En hælspore kan være meget smertefuld og gøre det svært at gå normalt.I begyndelsen er smerterne ofte milde, men over tid kan de blive mere kraftige.

De fleste beskriver symptomerne som en skarp smerte, der kommer fra undersiden af hælen, når de går og står. Smerten kan også sidde længere fremme, dvs. omkring midten af foden.

Smerten er oftest værst, lige når man rejser sig efter at have hvilet - fx når man stiger ud af sengen om morgenen. Som regel mindskes eller forsvinder smerten, når man har gået lidt.

For mange bliver smerterne også værre om natten og dagen efter, de har været aktive og fx løbet, spillet fodbold, stået eller gået meget. Det er dog meget individuelt.

Årsager

Hælsporen vokser ud, hvis svangsenen gennem længere tid er blevet overbelastet. Man ser ofte hælsporer hos personer, der:Er meget aktive, fx med løb, fodbold eller anden sport, der indebærer løb og hop.Bruger meget tid stående og gående, fx hvis de har butiksarbejde, lager- og fabriksarbejde, er undervisere eller har andre typer job, der kræver meget tid på fødderne.Dagligt går i uhensigtsmæssigt fodtøj, fx højhælede sko eller sko uden stødabsorbering eller støtte.

Helbredsmæssige faktorer kan også øge risikoen for at få smerter af en hælspore. Det gælder:

• Overvægt - den ekstra vægt er en belastning for fødderne og især svangsenen.
• Graviditet - den øgede vægt og hormonelle påvirkninger forandrer elasticiteten i vævet.
• Diabetes - man har dog endnu ikke fundet nogen forklaring på denne sammenhæng.
• Alder - smerter pga. hælspore ses oftere hos personer over 40 år.
• Fodens anatomi - pronation (når foden hælder indad i vristen), samt platfod og høj svang.
• Gigt - særligt ved Reiters sygdom og Bechterews sygdom, samt psoriasisgigt er der øget risiko for hælspore.

Træn dig fri af smerterne

Der findes en række øvelser, der kan gøre dig fri for smerterne.

Træning og udstrækning af foden er den mest effektive behandling for langt de fleste, der døjer med smerter som følge af en hælspore. Op mod 90 pct. af alle med hælspore oplever forbedringer med træningsøvelserne inden for et halvt år og får ikke brug for andre former for behandling.

Træningen mindsker også risikoen for, at hælsporen giver problemer igen på et senere tidspunkt.

De øvelser, der har vist sig mest effektive, strækker svangsenen og styrker musklerne i fødderne. Inden for tre måneder med daglige øvelser er de fleste næsten smertefri.

Med regelmæssig træning kan du altså skære en del af de to år, det som regel tager smerterne fra en ubehandlet hælspore at fortage sig.

Andre behandlingsmuligheder

Smertestillende behandling

Det kan være nødvendigt at tage hånd om smerterne, før du går i gang med træningen. Der er flere muligheder, og du kan tage en snak med din læge eller apoteket om, hvad der er det bedste for dig.

• Ibuprofen er smertestillende medicin af typen NSAID - Non Steroidal Anti-Inflammatorisk medicin. Det betyder, at det kan dæmpe inflammationen i din fod. Samtidig kan det også dæmpe smerterne.
• Panodil kan hjælpe til at dulme smerterne, men har ingen effekt på selve inflammationen.
• Indsprøjtninger med binyrebarkhormon kan have en god effekt på inflammationen såvel som på smerterne. Du skal have indsprøjtningerne af din læge, og der er en grænse for, hvor mange du kan få. Binyrebarkhormon kan også svække senevævet og være årsag til flere problemer med foden. Derfor er denne løsning mest relevant for dem, der har så stærke smerter, at træning og mildere smertestillende ikke hjælper.

Behandling af betændelsen og hælsporen

Ved siden af øvelserne kan du også gøre andre ting for at få hurtigere resultater og smertelindring:

• Kuldebehandling kan få inflammation og hævelse til at falde lidt ned, ligesom kulde fungerer som smertelindring. Placer en kuldepakke, fx en pose frosne ærter pakket ind i stof, på det smertende område i 15 minutter et par gange om dagen. Gerne umiddelbart efter, du har været aktiv.
• Natskinne kan strække svangsenen, mens du sover.
• Tape kan støtte foden i den rette stilling og aflaste det ømme område. Du kan enten lægge tapen selv eller få den lagt af en fysioterapeut.
• Laserbehandling sætter gang i blodomløbet i hælen, så inflammationen forsvinder hurtigere. Laserbehandling er smertefrit og kan gives en til to gange om ugen, alt efter hvor ondt i hælen, du har. De fleste oplever bedring ved seks til otte behandlinger.
• Chokbølgebehandling kan, ligesom laserbehandling, aktivere det inflammerede område, så betændelsestilstanden hurtigere fortager sig.
• Operation er sidste udvej, hvis smerterne er kroniske og ikke forsvinder på anden måde. Operation vil enten gå ud på helt eller delvis at skære svangsenen over - eller at fjerne hælsporen.

Giv hælsporen fred

Da hælspore er en følge af langvarig overbelastning, er det vigtigt at supplere træningsøvelserne og eventuel behandling med den rette aflastning af foden. Det kan du gøre på flere måder:

• Indlæg kan aflaste det ømme område og give ekstra stødabsorbering. Der findes indlæg, der specifikt er designet til at aflaste hælen og fordele vægten i en ring rundt om det smertefulde sted.
• Ordentlige sko kan hjælpe med at give den rette støtte til din fod, så den fordeler vægten bedst muligt. Sko med stødabsorbering og støtte omkring musklerne og anklen forebygger også, at nye smerter kommer til.
• Hvile i løbet af dagen kan hjælpe foden til at komme sig over inflammationen. Det bør dog ikke være nødvendigt at stoppe helt med at føre en almindelig hverdag.
• Omlægning af livsstilen kan være nødvendigt, enten permanent eller i en periode. Hvis du er overvægtig, vil det med sandsynlighed hjælpe at tabe nogle kilo. Hvis du dyrker meget motion, der overbelaster foden, kan du med fordel skrue ned for intensiteten eller skifte motionsform i en periode.

Må man løbe, hvis man har hælspore?

Kort sagt kan du være så aktiv, som smerterne tillader dig. Det er en god ting at holde sig aktiv, også selvom du har en hælspore, der giver smerter. Men hvis du får stærkere smerter af at løbe, kan det være, du skal ændre på din træning:

• Skru ned for intensiteten. Sørg for at varme godt op, og løb måske lidt kortere ture, end du plejer.
• Træn på et blødt underlag. Hvis du normalt løber på asfalterede veje og stier, kan du prøve at finde nye ruter, hvor du kan finde blødere underlag, fx græs, grusstier eller en skov.
• Prøv en anden type motion end løb. Cykling, gåture, svømning og cross-training belaster ikke foden lige så meget som løb.
• Tjek dine sko. Giver de nok støtte og stødabsorbering, når du løber? Trænger de til at blive skiftet ud? Se også gerne på de sko, du bruger til hverdag. Måske er det dem, der har ført til overbelastningen.

Faresignaler - hvornår skal jeg gå til lægen?

Hvis du har brug for at tage smertestillende medicin (ibuprofen, panodil) dagligt i mere end en måned, bør du tale med din læge. Det er vigtigt at få en lægefaglig plan for, hvordan du behandler smerterne.

Hvis smerterne ikke fortager sig i løbet af ca. 6 måneder, selvom du har prøvet de forskellige indsatser, der er nævnt i denne artikel, bør du tale med din læge. Lægen kan undersøge, hvad belastningen kommer af, om om du har en udiagnosticeret lidelse, der skal behandles eller tages højde for. Det kan fx være diabetes eller gigt.

Opsummering

Hælspore er en lille knogleudvækst på undersiden af hælen, hvor svangsenen udspringer. Svangsenen løber hele vejen under svangen, fra hælknoglen til tæerne.Hælsporer opstår som regel pga. langvarig overbelastning af svangsenen.

Hælspore kan give stærke smerter under hælen, når du rejser dig op, fx når du står op om morgenen. Smerterne forsvinder hos de fleste, når de har gået nogle skridt.

Uden behandling forsvinder smerterne som regel af sig selv efter godt to år. Men med de rette indsatser - øvelser, bedre stødabsorbering og støtte i skoene, hvile og evt. behandling hos en fysioterapeut - kan du blive smertefri i løbet af 3-6 måneder.

Der kan ligge sygdomme til grund for hælsporen, bl.a. gigt og diabetes. Derfor bør du søge læge, hvis du trods indsatserne stadig ikke oplever nogen bedring efter ca. 6 måneder.

Prøv Injurymap gratis i 14 dage.